Løsningen
Løsningen blev et setup af to NAS-enheder samt en 10GbE-switch og en tilhørende 10GbE-til-Thunderbolt-adapter. De to NAS-enheder, henholdsvis TVS-672XT-i3-8G og TS-653D-4G , blev udstyret med seks harddiske hver 14 TB, hvilket er mere end rigeligt for Morten og med rig mulighed for at kunne udvides på et senere tidspunkt. Hver NAS er opsat i RAID 5 og dermed er dataene sikret, skulle en enkelt harddisk stå af. Imens den ene NAS-enhed agerer som arkiv for alle Mortens projekter – aktuelle som gamle - og indgår i det daglige arbejde, er den anden NAS-enhed placeret fysisk på et andet kontor og tager backup af Mortens arkiv.
Via 10GbE/Thunderbolt-adapter tilslutter Morten direkte til NAS-enheden, hvilket betyder, at han kan redigere 4K-video direkte fra NAS-enheden uden først at skulle lave proxy-filer.
Forretningsfordele
Løsningen med de to NAS-enheder i RAID 5-setup, og som er placeret på to forskellige lokationer, betyder, at Morten kan sove roligt om natten. De 42 TB projekter, råmateriale, billedfiler og videofiler fra tre års arbejde er uvurderlige, men bliver nu sikkerhedskopieret hver eneste nat til en offsite lokation.
Samtidig er det kreative flow blevet bedre. Med et samlet arkiv er alle gamle projekter og filer tilgængelige og kan derfor let findes frem og bruges i et nyt projekt.
”Før var det noget besværligt at finde harddisken med en helt bestemt fil og flytte den rundt. Nu går jeg bare ind i Stifinder. Jeg arbejder både hurtigere, og de projekter jeg laver, bliver meget bedre, og jeg går nu og ærgrer mig over, at jeg ikke bare havde fået lavet sådan et setup for længe siden,” siger Morten Hilmer.
Samtidig er hele NAS-arkivet tilgængeligt online. Det betyder, at Morten kan tilgå alle sine projekter, når han enten er hos en kunde eller ude på et shoot. Han forventer at have fyldt hans nuværende to NAS-enheder ud i 2022, men modsat før er hans løsning skalerbar: Han kan blot tilslutte endnu en NAS-enhed via 10GbE-switchen, eller en RAID-udvidelsesenhed til én af de eksisterende NAS-servere, hvilket igen gør hans hverdag langt lettere.