QNAP's presserum

Hold dig opdateret med de seneste nyheder og priser, og hold kontakt vores team

QNAP lancerer TS-233 NAS, en intelligent lagrings- og samarbejdsløsning, der er ideel til hybridarbejde

QNAP lancerer TS-233 NAS, en intelligent lagrings- og samarbejdsløsning, der er ideel til hybridarbejde

Taipei, Taiwan, 23. Marts 2022- QNAP® Systems, Inc., en førende innovatør inden for databehandlings, netværks- og lagringsløsninger, lancerede i dag et 2-plads TS-233 NAS, der egner sig til hjemme-/kontormiljøer. Med et elegant design og en støjsvag blæser leverer TS-233 en omkostningseffektiv centraliseret lagrings-, backup-, fildelings- og multimedieløsning, der indeholder avancerede NAS-programmer, som sikrer større produktivitet og ubegrænset underholdning.

TS-233 er udstyret med en ARM Cortex® A55 quad core-processor med integreret 2 GB-hukommelse. Den kan bruges med 3,5" SATA 6 Gb/s SSD'er og understøtter AES-NI-krypteringsacceleration, hvilket giver sikker og hurtig backup/gendannelse, filadgang og deling. Med en indbygget NPU-processor (Neural Network Processing Unit) har TS-233 også QNAP AI Core (den AI-baserede motor til billedgenkendelse), som sikrer hurtig ansigts- og objektgenkendelse.

”TS-233 har alle de rigtige egenskaber for hjemmebrugere og brugere i mindre virksomheder. Hjemmebrugere vil elske den centraliserede backup, den personlige cloudløsning og multimediemulighederne, mens kontorer og organisationer kan glæde sig over strømlinet lagring, nem filsynkronisering/deling og samarbejde, der kan understøtte fjernarbejde og hybridarbejde”, udtaler Jerry Deng, produktchef hos QNAP.

Den nye TS-233 er udstyret med det nyeste QTS 5.0-styresystem, der indeholder avancerede NAS-programmer til hjemmet/virksomheden: File Station strømliner NAS-filadgang, -deling og -administration via en webbrowser; Hybrid Backup Sync kan nemt sikkerhedskopiere NAS-filer til skyen eller en anden NAS for at gennemføre 3-2-1-strategien for sikkerhedskopiering; Qsync muliggør effektiv filsynkronisering på tværs af flere brugere og enheder. Med multimedieprogrammer som f.eks. QuMagie, Video Station og Music Station kan brugere af QNAP NAS gemme og administrere alle deres fotos, videoer og musikfiler centralt. Desuden understøtter TS-233 ARM NEON-teknologi, der gør videobehandlingen hurtigere og giver en bedre underholdningsoplevelse.

Vigtigste specifikationer

  • TS-233: 2-plads towermodel; ARM Cortex® A55 quad core-processor (op til 2,0 GHz), 2 GB RAM; understøtter 3,5”/2,5” SATA 6 Gbps HDD/SSD med hot swap; 1x RJ45 Gigabit Ethernet-port, 1 x USB 3.2 Gen 1 Type-A-port, 2 x USB 2.0 Type-A-porte; 1 x 8 cm støjsvag blæser

Flere oplysninger, samt det komplette QNAP NAS-udvalg, kan ses på www.qnap.com.

Mediebibliotek

Om QNAP

QNAP (Quality Network Appliance Provider) er dedikeret til at levere omfattende løsninger inden for softwareudvikling, hardwaredesign og intern produktion. Med fokus på lagring, netværk og smarte videoinnovationer introducerer QNAP nu en revolutionerende cloud-NAS-løsning, der slutter sig til vores banebrydende abonnementsbaserede software og alsidige servicekanaløkosystem. QNAP ser NAS som mere end blot enkel lagring, og har skabt en cloudbaseret netværksinfrastruktur, som brugerne kan bruge til at hoste og udvikle kunstig intelligens-analyse, avanceret databehandling og dataintegration på deres QNAP-løsninger.

Medieforespørgsler

marketing@qnap.com

Choose specification

      Show more Less

      Choose Your Country or Region

      open menu
      back to top