QNAP's presserum
Hold dig opdateret med de seneste nyheder og priser, og hold kontakt vores team
QNAP lancerer licensfrie alt-i-en backupløsninger til WordPress
MARS hjælper webstedsejere med at forenkle WordPress-backup, -gendannelse og -migrering
Taipei, Taiwan, 16. Juni 2022 – 40 % af alle websteder i verden er baseret på WordPress, og en nedlukning af webstedet kan medføre enorme tab for organisationer eller enkeltpersoner. QNAP® Systems, Inc., en førende innovatør inden for databehandlings-, netværks- og lagringsløsninger, har styrket sin licensfrie, alt-i-én backup-/gendannelsesløsning med understøttelse af WordPress ved at lancere den helt nye Multi-Application Recovery Service (MARS). Virksomheder og webstedsejere kan nemt anvende den brugervenlige MARS-grænseflade og den pålidelige QNAP NAS til at sikkerhedskopiere, gendanne og migrere WordPress-websteder, hvilket forenkler backuphåndteringen og genstart af webstedstjenester på kortest mulig tid.
”Det stigende antal cyberangreb har understreget behovet for webstedsbackup. Når man planlægger backup af websteder, vil mange brugere kæmpe med kompleksiteten i WordPress-backup, -gendannelse og -migrering,” siger Haru Lin, Product Manager hos QNAP, og tilføjer: ”QNAP MARS gør backup af websteder ekstremt nem og optimeret til backup af WordPress-filer og -databaser til en QNAP NAS.”
Effektiv WordPress-backup/-gendannelse og migrering af websteder
Mange WordPress-brugere sikkerhedskopierer ikke deres websted på grund af komplekse backupprocedurer; andre er afhængige af backup-tjenester fra deres WordPress-host, men overser risikoen for systembeskadigelse eller cyberangreb. Med den licensfrie QNAP MARS kan brugere batch-sikkerhedskopiere deres WordPress-filer og -database og drage fordel af backup-planlægning baseret på webstedsopdateringsfrekvens og på den måde opnå reducerede backupomkostninger og reduceret kompleksitet. Derudover kan backups også bruges til enhver WordPress-host, hvilket gør gendannelse/migrering af websteder hurtig og nem.

QNAP NAS understøtter snapshots mod ransomware-trusler
Som en privat cloud sørger QNAP NAS for pålideligt dataslagring, der forhindrer datatab som følge af cyberangreb eller hardwarefejl, og brugerne har mere kontrol over deres ressourcer og backupdata. Multiversion snapshots kan på en effektiv måde afbøde ransomware-trusler, så der opnås bedre databeskyttelse. QNAP NAS-kapaciteten kan skaleres ved at forbinde økonomiske lagerudvidelsesenheder, så de større krav til backupkapaciteten kan opfyldes, efterhånden som webstedet vokser.
Få mere at vide om QNAP-backupløsningen til WordPress
Om QNAP
QNAP leverer integrerede teknologiløsninger gennem softwareinnovation, hardwarehåndværk og egen produktion. Med styrker inden for lager, netværk og intelligent videoovervågning integrerer QNAP også cloud-tjenester for at forbedre datasikkerhed, intelligens og arbejdsgange. Vi ser NAS som en central platform, der forener høj tilgængelighed, cybersikkerhed, edge-AI, IT/OT-modstandsdygtighed og cloud-styring – hvilket giver organisationer på tværs af brancher mulighed for at forblive konkurrencedygtige i en digital verden i hastig udvikling.