QNAP's presserum

Hold dig opdateret med de seneste nyheder og priser, og hold kontakt vores team

QNAP samarbejder med Intel om at lancere den industrielle 10 GbE NAS-løsning TS-i410X

Udstyret med en Intel®-processor, der er optimeret til IoT, et bredt temperaturområde, blæserfrit design og optimeret til digital datahåndtering i barske miljøer

QNAP samarbejder med Intel om at lancere den industrielle 10 GbE NAS-løsning TS-i410X

Taipei, Taiwan, 4. August 2022 - QNAP® Systems, Inc., en førende virksomhed inden for databehandlings-, netværks- og lagringsløsninger, lancerer det robuste industrielle 10 GbE NAS - TS-i410X. TS-i410X er baseret på et blæserfrit design, et bundsolidt kabinet, flere fleksible installationsmuligheder (set top-boks eller vægmonteret) et bredt temperaturområde og understøttelse af jævnstrøm. Det er en ideel NAS-løsning til fabrikker og lagre, delvist udendørs miljøer og transport.

Ikke-kontormiljøer vil i høj grad kunne drage fordel af en NAS, da de er designet til høj ydeevne under varierende temperaturer, miljøer og betingelser. Det robuste TS-i410X sikrer pålidelig drift mellem -40°C og 70°C (-40°F ~ 158 °F), når den bruges sammen med SSD'er i industriel kvalitet. 9V-36V DC-strømforsyningen med et bredt spændingsområde opfylder de forskellige krav til indgangsspændingen for industri- og transportanvendelser. TS-i410X anvender den højtydende Intel® Atom® x6425E quad core-processor (op til 3,0 GHz) med AES-NI-accelereret kryptering og langvarig livscyklusunderstøttelse på mindst syv år samt 8 GB hukommelse og fire 2,5" SATA 6 Gb/s-drevpladser, der er ideelle til SSD'er. Med disse forbedrede designs kan brugerne effektivt implementere SSD-cacheacceleration, forbedre allround NAS-ydeevnen og adgangshastighederne.

”Vi er glade for at fortsætte vores samarbejde med QNAP om at levere højtydende NAS-løsninger til virksomheder”, sagde Jason Ziller, General Manager, Client Connectivity Division hos Intel Corporation. ”Intel Atom x6000E-processorserien leverer næste generations CPU- og grafikydeevne til databehandling i realtid, industrielt centreret I/O og lavt strømforbrug. Den leverer revolutionerende egenskaber til markedssegmentet for NAS i industrikvalitet.”

"Industriområder, transport og semi-udendørs miljøer kræver smart, moderne datahåndtering. Og det stiller store krav til NAS med højere ydeevne, driftssikkerhed og understøttelse af et bredt temperaturområde," siger Meiji Chang, General Manager for QNAP, der tilføjer: "TS-i410X NAS med Intel Atom x6000E-serieprocessoren med ekstrem temperaturtolerance, er optimeret til ikke-kontormiljøer for at kunne levere en ideel lagringsløsning til centraliseret datahåndtering, effektiv backup , og synkronisering i realtid – og dermed bidrage til at klare udfordringerne med at håndtere store mængder data, samtidig med at produktiviteten, investeringsafkastet og profitlabiliteten forbedres."

TS-i410X har to 10GBASE-T RJ45-porte (10 G/5 G/2,5 G/1 G), som er fremragende til båndbreddekrævende applikationer (herunder store filoverførsler, backup/gendannelse med høj hastighed, multimediestreaming og virtualisering). Med QNAP's omfattende og omkostningseffektive lagring og fremragende netværksløsninger kan brugerne uden problemer opgradere og fremtidssikre deres netværksmiljøer. Den nye 12-port 10 GbE administrerede switch i industrikvalitet QSW-IM1200-8C er en fremragende tilføjelse til NAS'en TS-i410X, der leverer højhastighedsnetværksimplementeringer i barske Industry 4.0-miljøer. Derudover har TS-i410X en HDMI-udgang (4K @30 Hz), der giver brugerne mulighed for at vise NAS-multimedier, overvågningsoptagelser eller virtuelle maskiner direkte.

TS-i410X giver fremragende lagringssikkerhed, backup og central administration samt funktioner til fildeling og udvidelse. Understøttelse af Snapshot sikrer databeskyttelse og øjeblikkelig gendannelse – det beskytter kunderne mod de tiltagende ransomwaretrusler. Det værdiforøgende App Center giver et endnu større NAS-applikationspotentiale som f.eks. understøttelse af lokal backup/fjernbackup/cloudbackup, hosting af virtuelle maskiner og containere, implementering af et professionelt videoovervågningssystem, implementering af en cloudlagringsgateway og meget mere.

Vigtigste specifikationer

TS-i410X-8G: 4x hot-swap 2,5" SATA 6 Gb/s-drevpladser, Intel® Atom® x6425E quad core-processor (burst op til 3,0 GHz), 8 GB hukommelse, 2x 10GBASE-T RJ45-porte, 4x USB 3.2 Gen 2-porte (10 Gbps), 1x HDMI-udgang (4K @30 Hz), 96 W-adapter (100-240 V) og 9-36 V DC-input

Flere oplysninger og det komplette QNAP NAS-udvalg kan ses på www.qnap.com.

Mediebibliotek

Om QNAP

QNAP (Quality Network Appliance Provider) er dedikeret til at levere omfattende løsninger inden for softwareudvikling, hardwaredesign og intern produktion. Med fokus på lagring, netværk og smarte videoinnovationer introducerer QNAP nu en revolutionerende cloud-NAS-løsning, der slutter sig til vores banebrydende abonnementsbaserede software og alsidige servicekanaløkosystem. QNAP ser NAS som mere end blot enkel lagring, og har skabt en cloudbaseret netværksinfrastruktur, som brugerne kan bruge til at hoste og udvikle kunstig intelligens-analyse, avanceret databehandling og dataintegration på deres QNAP-løsninger.

Medieforespørgsler

marketing@qnap.com

Choose specification

      Show more Less

      Choose Your Country or Region

      open menu
      back to top