QNAP's presserum
Hold dig opdateret med de seneste nyheder og priser, og hold kontakt vores team
QNAP lancerer budgetvenlige QM2 PCIe-udvidelseskort til tilføjelse af M.2 NVMe SSD-slots til NAS eller PC

Taipei, Taiwan, 23. November 2022 - QNAP® Systems, Inc., en førende innovatør inden for databehandlings-, netværks- og lagringsløsninger, lancerede i dag nye QM2 PCIe Gen 3-udvidelseskort: QM2-2P-344A og QM2-2P-384A. QM2-kort kan installeres i kompatible QNAP NAS- eller Windows®/Linux®-PC'er/arbejdsstationer for at tilføje M.2 NVMe SSD-slots (M.2 SSD sælges separat) og dermed øge systemets ydeevne og lagringskapaciteten.
"QM2-2P-344A og QM2-2P-384A er en budgetvenlig udvidelsesløsning til både QNAP NAS og PC/arbejdsstationer, hvilket giver fleksibel M.2 NVMe SSD-konfiguration med brugervenlig værktøjsfri installation", siger Andy Chuang, Product Manager hos QNAP, og tilføjer: "Sammenlignet med SATA-baserede SSD'er, giver QM2'ernes PCIe-interface større båndbredde, så der opnås hurtigere overførselshastighed og dataadgang."
De innovative QM2-kort har M.2 SSD termiske sensorer, der muliggør temperaturovervågning i realtid, og et effektivt kølemodul (køleplade og smart-blæser) for at minimere overophedning og sikre høj ydeevne. De kan bruges til SSD-cachelagring til IOPS-krævende applikationer eller muliggøre niveaudelt lagring i QNAP NAS for optimeret lagringsudnyttelse.
QM2-2P-344A og QM2-2P-384A understøtter også Windows og Linux og er ideelle til oprettelse af NVMe SSD-lagringsenheder til krævende applikationer som f.eks. videoredigering.
Vigtigste specifikationer
Model | Beskrivelse | PCIe og Lanes |
QM2-2P-344A | Dual M.2 22110/2280 PCIe NVMe SSD-udvidelseskort | PCIe Gen 3 x4 (32 Gb/s) |
QM2-2P-384A | Dual M.2 22110/2280 PCIe NVMe SSD-udvidelseskort | PCIe Gen 3 x8 (64 Gb/s) |
QM2-2P-344A- og QM2-2P-384A-udvidelseskort kan købes i QNAP-tilbehørsbutikken. Flere oplysninger, samt det komplette QNAP NAS-udvalg kan ses på www.qnap.com.
Mediebibliotek
Om QNAP
QNAP (Quality Network Appliance Provider) er dedikeret til at levere omfattende løsninger inden for softwareudvikling, hardwaredesign og intern produktion. Med fokus på lagring, netværk og smarte videoinnovationer introducerer QNAP nu en revolutionerende cloud-NAS-løsning, der slutter sig til vores banebrydende abonnementsbaserede software og alsidige servicekanaløkosystem. QNAP ser NAS som mere end blot enkel lagring, og har skabt en cloudbaseret netværksinfrastruktur, som brugerne kan bruge til at hoste og udvikle kunstig intelligens-analyse, avanceret databehandling og dataintegration på deres QNAP-løsninger.