QNAP's presserum

Hold dig opdateret med de seneste nyheder og priser, og hold kontakt vores team

QNAP introducerer videokonferenceløsningen KoiBox-100W til private møder/cloudmøder, med 4K trådløs projicering og lokal lagring

QNAP introducerer videokonferenceløsningen KoiBox-100W til private møder/cloudmøder, med 4K trådløs projicering og lokal lagring

Taipei, Taiwan, 26. Januar 2022 - QNAP® Systems, Inc., en førende innovatør inden for databehandlings-, netværks- og lagringsløsninger, har u dag lancereret videokonferenceenheden KoiBox-100W med 4K trådløs projicering, firevejs kommunikation og lokale lagringsmuligheder. KoiBox-100W kører KoiMeeter-videokonferenceoperativsystemet og er den ideelle erstatning for omkostningskrævende SIP-baserede konferencesystemer til levering af private mødesystemer med pålidelig sikkerhed. KoiBox-100W kan også deltage i Zoom®-, Skype™-, Microsoft Teams®-, Cisco Webex®- og Google Meet™-opkald for at strømline kommunikation mellem forskellige platforme.

”Sammenlignet med lignende produkter på markedet er KoiBox-100W ekstremt nem at bruge og giver fordele i forhold til prisen og privat cloudbaseret sikkerhed, samtidig med at den giver muligheden for at bruge almindelige cloud-videokonferencetjenester,” siger Hanz Sung, chef for QNAP Smart Video Division, og tilføjer: ”Som en alt-i-én-løsning til videokonferencer og trådløs præsentation er KoiBox-100W perfekt til små til mellemstore mødelokaler, direktørkontorer, klasseværelser, auditorier og selv derhjemme. Wi-Fi 6-understøttelse leverer stabile videoopkald med KoiBox-100W, og når den bruges sammen med QNAP’s QHora-301W router, kan brugerne opnå den bedste kvalitet for trådløse forbindelser i deres omgivelser.”

KoiBox-100W er bærbar og nem at bruge. Du skal blot tilslutte den til en HDMI-skærm og et netværk. Den kan danne op til 4-vejs videokonferencer med en QNAP NAS, der kører KoiMeeter-appen og mobiltelefoner med KoiMeeter-mobilappen. KoiBox-100W understøtter også SIP-systemer (f.eks. Avaya® eller Polycom®) og cloudmødeplatforme til kommunikation på tværs af platforme. Den længe ventede 4K trådløse projicering gør det også nemt for alle medlemmer i det samme mødelokale at se KoiBox-100W-skærmen på en HDMI-skærm uden behov for en dedikeret computer.

KoiBox-100W kan nemt integreres med mobilenheder og giver brugere mulighed for at dele skærmen ved at scanne QR-koden for KoiBox-100W. Det er også muligt at deltage i møder fra KoiMeeter-mobilappen. Yderligere KoiBox-100W-funktioner omfatter automatisk besvarelse, adressekartotek og Insight View, der giver mødedeltagere mulighed for at få vist præsentationen på deres computere via fjernadgang.

KoiBox-100W er designet omkring konceptet privat cloud, der lægger vægt på beskyttelse af personlige oplysninger og sikkerhed, og er udstyret med en 2,5" SATA-drevplads (SSD/harddisk sælges separat) til lagring af mødevideoer og lyd – det giver en sikker og produktiv kommunikationsplatform, der muliggør samarbejde på tværs af teams og internt/eksternt samarbejde.

KoiBox-100W-nøglespecifikationer

Intel® Celeron®-processor, 4 GB DDR4-hukommelse, 1x 2,5" SATA 6 GB/s drevplads, 1 x 1 GbE RJ45 LAN-port, 1 x HDMI 1.4b-udgang, 4 x USB 3.2 Gen 2 Type-A-porte, Wi-Fi 6 (802.11ax), nettovægt 1,09 kg, leveres sammen med en gratis RM-IR004-fjernbetjening

Flere oplysninger, samt det komplette QNAP NAS-udvalg, kan ses på www.qnap.com.

Om QNAP

QNAP (Quality Network Appliance Provider) er dedikeret til at levere omfattende løsninger inden for softwareudvikling, hardwaredesign og intern produktion. Med fokus på lagring, netværk og smarte videoinnovationer introducerer QNAP nu en revolutionerende cloud-NAS-løsning, der slutter sig til vores banebrydende abonnementsbaserede software og alsidige servicekanaløkosystem. QNAP ser NAS som mere end blot enkel lagring, og har skabt en cloudbaseret netværksinfrastruktur, som brugerne kan bruge til at hoste og udvikle kunstig intelligens-analyse, avanceret databehandling og dataintegration på deres QNAP-løsninger.

Medieforespørgsler

marketing@qnap.com

Choose specification

      Show more Less

      Choose Your Country or Region

      open menu
      back to top