QNAP's presserum

Hold dig opdateret med de seneste nyheder og priser, og hold kontakt vores team

QNAP og ULINK lancerer DA Drive Analyzer, et AI-baseret værktøj til forudsigelse af drevfejl til NAS

QNAP og ULINK lancerer DA Drive Analyzer, et AI-baseret værktøj til forudsigelse af drevfejl til NAS

Taiwan, Taipei, 23. December 2021 - QNAP® Systems, Inc., en førende innovativ virksomhed inden for computer- og lagringsløsninger, har samarbejdet med ULINK Technology Inc. (ULINK), der er en af verdens førende producenter inden for levering af værktøjer til test af IT-lagringsinterfaces, om at lancere DA Drive Analyzer. Ved hjælp af cloud-baseret AI giver dette værktøj til forudsigelse af drevfejl brugerne mulighed for at tage proaktive skridt for at beskytte sig mod server-nedetid og datatab ved at udskifte drev, før de svigter.

DA Drive Analyzer anvender statistik, der genereres fra ULINK’s cloud-baserede AI-portal. DA Drive Analyzers forudsigelse af drevsundhed er baseret på historiske brugsdata for millioner af drev, der leveres af brugere ligesom dig, og anvender maskinlæring til at spore historisk opførsel. DA Drive Analyzer er i stand til at finde drevsvigt, som traditionelle diagnosticeringsværktøjer, der anvender S.M.A.R.T.-tærskler, ikke vil opdage. Dens brugergrænseflade er også meget mere brugervenlig og intuitiv, så du kan planlægge udskiftning af drev baseret på klart definerede drevoplysninger.

”Kunstig intelligens er en ny teknologi, der har tacklet mange problemer fra den virkelige verden. Ved at anvende denne teknologi til at forudsige drevfejl kan ULINK aktivt og kontinuerligt overvåge drev, registrere problemer, forudsige svigt og underrette slutbrugere med vores unikke cloud-baserede databehandlingssystem. Vi er så heldige at have samarbejdet med QNAP om at skabe denne tjeneste, og vi tror, at mange vil drage fordel af den,” siger Joseph Chen, administrerende direktør for ULINK Technology.

”Som en førende lagringsleverandør er QNAP helt klar over, at den potentielle nedetid for servere er en vigtig bekymring for QNAP NAS-brugere, og pludselige drevfejl er en af de primære årsager. Vi er beærede over at have fået mulighed for at samarbejde med ULINK om at udvikle DA Drive Analyzer til at hjælpe brugere – især IT-medarbejdere, der skal håndtere et stort antal NAS-enheder. Vi forestiller os, at DA Drive Analyzer vil være en stor hjælp for brugere, der ønsker at lave avancerede planer for genoprettelse efter nedbrud,” siger Tim Lin, produktchef for QNAP.

Tilgængelighed

DA Drive Analyzer kan downloades fra App Center. En gratis prøveversion af DA Drive Analyzer er tilgængelig (indtil 5. marts 2022) for alle, der tilmelder sig et årligt abonnement.

Understøttede modeller

  • NAS: Alle QNAP NAS med QTS 5.0/QuTS hero h5.0 (eller nyere) understøttes. Alle QNAP-udvidelsesenheder (undtagen TR-serien) understøttes også. Bemærk, at DA Drive Analyzer kræver internetadgang.
  • Drev: SAS- og NVMe-drev understøttes i øjeblikket ikke af DA Drive Analyzer. Nogle SATA-drev understøttes muligvis ikke pga. firmware- eller producentindstillinger. Kontroller listerne over understøttede modeller fra ULINK, eller brug funktionen i appen til at kontrollere de understøttede drevmodeller efter installationen af DA Drive Analyzer-appen.

Du kan finde flere oplysninger om DA Drive Analyzer på https://www.qnap.com/go/software/da-drive-analyzer.

Du kan finde flere oplysninger om andre QNAP-produkter på www.qnap.com.

Om QNAP

QNAP (Quality Network Appliance Provider) er dedikeret til at levere omfattende løsninger inden for softwareudvikling, hardwaredesign og intern produktion. Med fokus på lagring, netværk og smarte videoinnovationer introducerer QNAP nu en revolutionerende cloud-NAS-løsning, der slutter sig til vores banebrydende abonnementsbaserede software og alsidige servicekanaløkosystem. QNAP ser NAS som mere end blot enkel lagring, og har skabt en cloudbaseret netværksinfrastruktur, som brugerne kan bruge til at hoste og udvikle kunstig intelligens-analyse, avanceret databehandling og dataintegration på deres QNAP-løsninger.

Medieforespørgsler

marketing@qnap.com

Choose specification

      Show more Less

      Choose Your Country or Region

      open menu
      back to top