QNAP's presserum
Hold dig opdateret med de seneste nyheder og priser, og hold kontakt vores team
QNAP lancerer verdens første Thunderbolt™ 4 NAS TVS-h674T/TVS-h874T, baseret på 12. generations Intel® Core™ i5/i7/i9-processorer
Uovertruffen ydeevne, driftssikkerhed og alsidighed i datahåndteringen revolutionerer den måde, kreative fagfolk arbejder med deres medieprojekter på
Taipei, Taiwan, 22. November 2023- QNAP® Systems, Inc., en førende innovatør inden for databehandlings-, netværks- og lagringsløsninger, lancerede i dag TVS-h674T / TVS-h874T Thunderbolt™ 4 NAS. Ved at anvende en NAS (Network Attached Storage), der udelukkende er designet til kreative fagfolk og videoproducenter, på eksisterende filbaserede arbejdsgange, kan brugerne få øget produktivitet og beskytte værdifulde kreative værker med fantastisk effektivitet.
- TVS-h674T-i5-32G: Thunderbolt NAS med 6 3,5” SATA HDD-pladser; 12. generations Intel® Core™ i5-processor med 6 kerner/12 tråde; Intel UHD Graphics 730; 32 GB DDR4 RAM
- TVS-h874T-i7-32G: Thunderbolt NAS med 8 3,5” SATA HDD-pladser; 12. generations Intel® Core™ i7-processor med 12 kerner (8P+4E)/20 tråde; Intel UHD Graphics 770; 32 GB DDR4 RAM
- TVS-h874T-i9-64G: Thunderbolt NAS med 8 3,5” SATA HDD-pladser; 12. generations Intel® Core™ i9-processor med 16 kerner (8P+8E)/24 tråde; Intel UHD Graphics 770; 64 GB DDR4 RAM
Meiji Chang, General Manager hos QNAP, fortæller: "Hos QNAP ønsker via at give kreative fagfolk og andre professionelle banebrydende løsninger, der forstærker deres kreative potentiale. TVS-hx74T Thunderbolt 4 NAS-serien er et bevis på vores engagement og tilbyder fremragende ydeevne og udvidelsesmuligheder for at imødekomme de skiftende behov i de kreative brancher."
Jason Ziller, General Manager, Client Connectivity Division hos Intel Corporation., fortæller om samarbejdet med QNAP: "Intel er glade for at samarbejde med QNAP om at udvikle NAS'en TVS-hx74T med Thunderbolt-teknologi. Vores kraftfulde Intel Core-processorer og QNAP's ekspertise inden for lagringsløsninger har ført til et produkt, der giver dramatiske forbedringer for kreative fagfolk og videoproduktioner."
Vigtigste egenskaber for TVS-hx74T:
- Intel Core-processorer: Det er baseret på 12. generations Intel Core i9-, i7- og i5-processorer og leverer imponerende processorkraft, der muliggør samarbejdende 4K-videoredigering på tværs af flere arbejdsstationer.
- Indbygget GPU sikrer hurtig videotranscoding: TVS-hx74T accelererer transcoding af RAW-optagelser i realtid, hvilket muliggør hurtig filadgang og gennemgang for brugere, teammedlemmer og kunder på tværs af forskellige enheder.
- Thunderbolt 4-forbindelser: To indbyggede Thunderbolt 4-porte giver hurtig dataoverførsel.
- Strømlinet, samarbejdende workflow: TVS-hx74T-serien understøtter forbindelse mellem flere Mac/PC-brugere og giver mulighed for fleksible indstillinger af adgangsrettigheder, der beskytter mod uautoriseret adgang.
- NVMe SSD-enhed: TVS-hx74T har to M.2 2280 PCIe Gen 4 x4-slots, der understøtter M.2 NVMe SSD'er, så der kan oprettes lynhurtige enheder, der er dedikeret til at arbejde på igangværende projekter.
- Op til 154 TB lager: TVS-hx74T tilbyder rigelig plads, der opfylder de stadigt stigende krav til kreative projekter.
- Opgraderbar 25/10 GbE: TVS-hx74T-serien er udstyret med PCIe Gen 4-slots og har 2,5 GbE som standard, hvilket sikrer yderligere netværksudvidelsesmuligheder og gør den til en ideel løsning til båndbreddekrævende opgaver, herunder 4K-videoredigering og oprettelse af multimedieindhold.
- ZFS-baseret operativsystem til kreative fagfolk: TVS-hx74T-serien har fleksibel lagerstyring, omfattende databeskyttelse og optimeret ydeevne for at opfylde kreative fagfolks krav.
- Selvhelbredende for beskadigede data: Med selvhelbredelsesfunktionen registrerer og korrigerer TVS-hx74T automatisk beskadigede data, hvilket sikrer problemfri videoproduktion uden afbrydelser og giver indholdsskabere ro i sindet.
- NAS-databackup med myQNAPcloud Storage: myQNAPcloud Storage er QNAP-hostet cloud-storage, og alle QNAP-brugere har adgang til 16 GB gratis cloud-storage. Denne funktion sikrer, at kritiske data er beskyttet og tilgængelige overalt, hvilket forbedrer datahåndteringen og samarbejdet på tværs af det kreative workflow.
Vigtigste specifikationer
Tower-model; hot-swap 2,5”/3,5” SATA 6 Gbps harddiske eller SSD’er; 2 x M.2 2280 PCIe Gen 4-slots; 2 x Thunderbolt 4-porte; 2 x 2,5GBASE-T RJ45-porte; 2 x PCIe Gen 4-udvidelsesslots (Slot 2 har et Thunderbolt 4 AIC forudinstalleret); 1 x Type-C USB 3.2 Gen 2-port (10Gbps); 2 x Type-A USB 3.2 Gen 2-porte (10Gbps); 1 x 4K HDMI™-output.
Der findes flere oplysninger og specifikationer på www.qnap.com.
Thunderbolt og Thunderbolt-logo er varemærker, der tilhører Intel Corporation i USA og/eller andre lande.
Mediebibliotek
Om QNAP
QNAP (Quality Network Appliance Provider) er dedikeret til at levere omfattende løsninger inden for softwareudvikling, hardwaredesign og intern produktion. Med fokus på lagring, netværk og smarte videoinnovationer introducerer QNAP nu en revolutionerende cloud-NAS-løsning, der slutter sig til vores banebrydende abonnementsbaserede software og alsidige servicekanaløkosystem. QNAP ser NAS som mere end blot enkel lagring, og har skabt en cloudbaseret netværksinfrastruktur, som brugerne kan bruge til at hoste og udvikle kunstig intelligens-analyse, avanceret databehandling og dataintegration på deres QNAP-løsninger.